fbpx
Om Ordnørkleriet

Om Ordnørkleriet

Når jeg venter på bussen, kommer jeg til at læse korrektur på busskiltet. Når jeg læser avis, stiger blodtrykket, hvis der er slåfejl. Kald det en arbejdsskade. For mig er det helt naturligt. For jeg er tekstforfatter i fuld flor.

Som tekstforfatter vil jeg gerne gøre sprog ukompliceret. En tekst skal forføre. Gøre sig forståelig. Den skal inspirere eller informere. Og det er uanset, om emnet er obligationer, økologi eller valg af barnevogn.

På mit CV står der cand.ling.merc og en ekstra kvalificering inden for Digital Markedsføring. Men det er ikke nødvendigvis her, jeg har lært mit håndværk. Det er sket i fingrene, når jeg har arbejdet med online og offline kommunikation og tekster hos alt fra en IT-virksomhed til et offentligt sundhedscenter. At stå med et kompliceret budskab, åbne det op, finde essensen og formidle det, så læserenglene synger. Det er den bedste følelse.

Jeg har altid to ting for øje. Det er målgruppen. Og så er det kundens mål. Når de to aspekter forenes og går op i en højere enhed – så er det en god tekst. Og den må for Guds skyld ikke være kedelig eller intetsigende.

Har du en tekstopgave i hænderne? Lad mig tage byrden.

ORDNØRKLERIET LÆGGER ALTID VÆGT PÅ

Tilgængelighed og hurtig svartid

Tilgængelighed og hurtig svartid

Du mangler tekster. Du vil gerne videre i processen. Jeg står klar til at fortælle, hvad der kan lade sig gøre og hvornår. Og så er jeg altid kun en lynhurtig mail væk.

Effektivitet

Effektivitet

Jeg gør mit forarbejde. Grundigt. Og så klør jeg på med 100 kilometer i timen, hvor ordene flyder fra fingre til tastatur. Sådan arbejder jeg bare bedst. Det betyder heldigvis også, at du får smæk for skillingen.

Fokus og struktur

Fokus og struktur

Noter i øst og vest, glemte mails og en deadline, der er røget i svinget. For mig er det et totalt no-go. Jeg strukturerer vores aftalte tekstopgave(r) fra start og afleverer til tiden. Når jeg skriver, fokuserer jeg kun på din virksomhed, din tone og dine USP'er.

Kreativitet og grundighed

Kreativitet og grundighed

For mig er ord en legeplads. Den allersejeste med sansegynge og mooncars. Jeg vil skrive, så læseren føler sig forført. Det værste, der kan ske, er, at læseren keder sig. Og kedelige fakta eller emner behøver altså ikke blive serveret på en kedelig måde. Minus kan godt give plus – så alle kan se det.

Gennemsigtig og løbende dialog

Gennemsigtig og løbende dialog

Misforståelser og manglende kommunikation kan være fuldstændig dræbende for en kreativ tekstproces. Du skal give mig alle informationer, tanker og ønsker, du har. I bytte får du nysgerrige spørgsmål, kritiske overvejelser og massevis af lydhørhed over for dine ønsker. Sammen står vi stærkest. Også selvom det kun er mig, der fører pennen.

Jeg vil især fremhæve hendes veludviklede talent og kompetence i forhold til at skrive på en levende og modtagerorienteret måde, uanset hvor komplekst eller lige til det emne, hun har med at gøre, er.

Ea Nielsen, Souschef hos Cabi

Denne hjemmeside anvender cookies. Når du bruger denne side, accepterer du Ordnørkleriets brug af cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold.   Læs mere