fbpx
PRESSEMEDDELELSER
s1

PRESSEMEDDELELSER

Et godt omdømme er resultatet af meget arbejde. Produkter i god kvalitet. En kundeservice, som svarer hurtigt. Engagement i lokalsamfundet. Medarbejdere, som går glade på arbejde, og som føler sig respekteret og værdsat.  

Du kan ikke styre, hvad andre tænker om dig. Du kan ikke skabe et omdømme. I hvert fald ikke hundrede procent. Men du kan stadig forme det billede, som andre har af dig. Det kan du bl.a. ved at formidle de gode historier, som gemmer sig i din virksomhed. Stort som småt. Så længe det er en god historie, som har relevans for avisens modtagere, så er det værd at skrive om. 

En god pressemeddelelse skal:

  1. være relevant for mediets modtagere.
  2. indeholde en god historie.
  3. styrke dit omdømme og være med til at sætte dagsordenen.
  4. skrives efter nyhedstrekanten.
  5. være fængende, indbydende og fejlfri, så journalisten får lyst til at arbejde videre med den og bringe den i avisen.

Så hvad har du at fortælle?
Måske klarer virksomheden sig rigtig godt økonomisk for tiden. Det kan være en god historie med nyhedsværdi, men vinklen skal gøres endnu skarpere:

  • Er omsætningen rekordstor? Og er den særlig, fordi der fx har været krise i din branche?
  • Har I brugt en del af overskuddet på at hyre flere medarbejdere? Eller til at tage socialt ansvar i lokalområdet?
  • Har I kæmpet jer fri af flere års modgang? Fx ved at tænke nyt og åbne en webshop eller gøre jeres produkter mere bæredygtige? 

Giver du journalisten en god historie med en skarp vinkel, som målgruppen vil finde interessant – så har pressemeddelelsen gjort sit arbejde godt. 

Når jeg skriver, tænker jeg ofte i storytelling. Uanset om det gælder pressemeddelelser, casehistorier eller blogindlæg. Enhver god historie skal have roller såsom ‘den gode’, ‘den onde’ og en ‘hjælper’. Og en interessant historie kan sagtens pakkes ind i en pressemeddelelse, hvor det er nyhedstrekanten, der styrer. 

Hvad koster en freelance tekstforfatter som dig så?

Jeg er spændt på at høre, hvilken historie jeg skal hjælpe dig med at formidle i en pressemeddelelse. Min timepris er 680 kr. ekskl. moms. For det beløb får du en effektiv tekstforfatter, som er uddannet cand.ling.merc og både har arbejdet teoretisk og praktisk med journalistisk tekstforfatning. Jeg skrev bl.a. samtlige pressemeddelelser for Røde Kors Thorsø-Ulstrup fra 2017-2022 med stor succes.

Denne hjemmeside anvender cookies. Når du bruger denne side, accepterer du Ordnørkleriets brug af cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold.   Læs mere