TEKSTER TIL HJEMMESIDE
Din hjemmeside er i mange tilfælde det første sted, kunden møder dig. Så det er nu, det gælder. Du skal give et godt førstehåndsindtryk og vælge de helt rigtige ord til hjemmesidens mange tekster. Synes du, det er en udfordring at få budskaberne ud over rampen? Så hjælper jeg gerne.
Hjemmesiden skal kunne arbejde for dig. Inspirere modtageren til at vælge netop dine produkter eller ydelser. Informere allerede eksisterende kunder om nye tiltag, du har arbejdet på for at forny din forretning. Og så skal den kunne tale samme sprog som Google, så du får en god placering i søgemaskinerne og dermed får muligheden for at afsætte produkter til endnu flere kunder.
Og hvordan gør man så det? Med alle de ord, der er pakket ind i hjemmesidens utallige tekster. Du skal bare vælge de helt rigtige.
En hjemmesidetekst kan være:
- beskrivelser af produkter/ydelser og din virksomhed.
- kundecases baseret på interviews af tilfredse kunder.
- artikler, der deler nyheder eller viden inden for din branche.
- blogindlæg, som kan inspirere og være en del af din content marketing strategi.
- kategori- eller produkttekster, som giver plus på SEO-kontoen.
Alle former for hjemmesidetekster kan give værdi til din virksomhed. Og en god hjemmeside indeholder ofte en fin blanding af ovenstående. Men uanset teksttype skal de ofte lede kunden videre til et salg. Dette tænker jeg også ind i de hjemmesidetekster, jeg skriver for dig – blandt andet ved at bruge CTA.
Når teksterne skal leve online, skal budskaberne desuden serveres i korte sætninger og simple formuleringer. Din læser har travlt, og bliver han/hun frustreret eller uinteresseret, er der kort fra tanke til handling. De klikker ud af din hjemmeside og finder en anden virksomhed at lægge deres penge hos.
Vælger du mig til at skrive dine hjemmesidetekster, sørger jeg altid for, at jeg både har dig og dine kunder for øje. Jeg vælger en fin balance mellem, hvad du ønsker at kommunikere i dine tekster, og hvad kunden vil finde interessant/relevant. Og så pakker jeg budskaberne ind i en stil og tone, som passer til din branche og virksomhed. Med hjælp fra dig og din erfaring.
Og hvad er prisen for en freelance tekstforfatter så?
Huslejen betaler desværre ikke sig selv, så jeg bliver nødt til at få lidt skillinger for at skrive skarpe tekster til din hjemmeside. Min timepris er 680 kr. ekskl. moms. I bytte får du en dedikeret, grundig og effektiv tekstforfatter, som har stor erfaring med at skrive tekster, som skal bo online. Ønsker du en pris på en større tekstopgave, så kontakt mig, og vi finder sammen en løsning.
JEG GÅR GERNE I KRIG MED DINE HJEMMESIDETEKSTER
Send en mail til kontakt@ordnørkleriet.dk med dine udfordringer og ønsker.
Eller giv mig et kald på tlf. 2815 5636, så taler vi os frem til den bedste tekstløsning for dig.